Om Casa Italia
Familie virksomheden Casa Italia
Casa Italia er en familievirksomhed, som i 2 generationer har importeret italienske råvarer, såsom mel, durummel, ris mm. til Skandinavien og videresolgt til industri, foodservice og detail. Virksomheden er grundlagt af Denis Terrida, som med sin baggrund i kokkefaget hurtigt indså at med en kombination af specialistviden om ingredienser, samt et godt salgstalent, kunne hjælpe danske brød- og pastaproducenter til at producere bedre produkter.
Tidligt i processen, kom også Denis’ kone, Marianne Terrida og sønnen David til i virksomheden. Med en baggrund som laboratorietekniker, har Marianne den oplagte baggrund til at håndtere al dokumentation og kvalitetskontrol omkring produkterne, som er et krav for at levere til de største producenter af brød, kager og pasta i Skandinavien.
David, blev også hurtigt en del af Casa Italia, og med hans sans for organisation og administration, har han hjulpet Casa Italia til at vokse til en virksomhed med +20 ansatte. Derudover er Daniele Terrida også en aktiv del af virksomheden, og har ansvaret for Export og Marketing. De tætte relationer til Italien har resulteret i nogle unikke og tætte samarbejder med vores leverandører i Italien i mere end 20 år. I dag leverer Casa Italia et bredt sortiment af ingredienser fra Italien til alle sektorer: Industri, Foodservice og Detail.